Om Wagner-Stempel, Rheinhessen

En kometkarriere har han gjort sig, Daniel Wagner i Rheinhessen. Biodynamiker til fingerspidserne og perfektionist i kælderen er Daniel en mester i at få sine vinstokke til at gøre det, særligt Riesling-druen er så god til: At udtrykke sit voksested. Daniel driver i dag den 13 ha. store vingård i Siefersheim, som han overtog efter sin far i 1993. I perioden siden han overtog, har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte, med fremragende produktion af både hvidvin og rødvin.

Derfor kan det ikke undre at Daniel Wagner i 2009 er blevet kåret til “Aufsteiger des Jahres” i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter i kategorien “Deutsche Spitze” – lige under “Weltklasse”.

ws01 Riesling trockenWagner-Stempels visitkort – ren som sne med flot mineralitet og duft af granny smith-æble og citrus.
ws02 WeissburgunderFlot Pinot Blanc med gule æbler, doyennepære og kvæde.
ws03 Grauburgunder
Ståltanksgæret Pinot Gris med aromaer af stenfrugt, lynghonning og mandler. Superelegant!
ws05 Riesling vom PorphyrHåndhøstet mester-Riesling fra gamle parceller i GG-markerne Höllberg og Heerkretz med vulkansk porfyr i undergunden. Kompleks, mineralsk og tør Riesling. 93 point fra Parker og 5 stjerner fra Winelab.dk: “Ualmindeligt charmerende duft med et miks af mineraler og ikke mindst en ekstremt ren og sødmefuld floralitet, der minder mig om eksotiske blomster. Moden og flot frugt, let mineralsk petroleumpræg, stjernefrugt og en syrerig lime i bagkanten. Sådan!”
ws11 SpätburgunderDet er efterhånden en gammel hemmelighed, at tysk Pinot Noir ånder Bourgogne i nakken. Med porphyr i undergrunden og lave hektarudbytter på nogle af områdets ældste stokke skulle succesen da også være hjemme.
ws09 Riesling GG Heerkretz
Tør Riesling fra gamle parceller – ultraelegance og Daniels svar på Montrachet! 94 parkerpoint i 2011.
ws15 Riesling Brut Sekt

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring