Om Domaine du Chardonnay, Bourgogne, Frankrig

Etienne, William og Christian slog pjalterne sammen for henved tredive år siden for at lave knivskarp chablis med respekt for områdets tradition og historie. Med Etiennes midashænder i kælderen og Christians omhyggelige og perfektionistiske markarbejde er de kommet utroligt langt. Opskriften er den samme for alle vinene: 100% chardonnay af den gode gamle klon fra Beaune og superkontrolleret vinmageri. Det giver vin med et udtryk så rent og finslebent som en teaterskuespiller af den gamle skole. Fingeraftrykket er vine med dyb, ren citrusfrugt og ultramineralsk næse med tydeligt chablis-terroir

du01 Petit Chablis. De kræsne vinkritikere Gilbert & Gaillard er vild med den! “Brilliant light gold. Pleasurable nose of white-fleshed fruits, citrus and white flowers. Light, lively, fresh and silky palate with intense, zippy aromas. Pleasant fat presence. Salty finish. A seductive Petit Chablis for fish.”
du04 Chablis 1cru “Vosgros” En grøngulskinnende juvel fra Vosgros-markens perfekte skråning vendt mod syd-øst. Kridhvid Kimmeridge-kalk fra juratiden giver tydeligt mineralsk og salt præg, der modsvares af syltede citrusfrugter, fennikel, cremet mundfornemmelse og en lillebitte smule menthol og arabisk mynte. En fantastisk terroirvin fra én af Chablis’ bedste marker. 91 point fra Parker.
 
 

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring