Om Antice Terre, Veneto, Italien

25 hektar godt placerede marker i Veneto samt omhyggelig behandling af druerne, fx tørring af druerne til Amarone i 4-5 måneder, giver et forrygende udgangspunkt for fantastiske, terroir-tro vine fra Veneto.
Sancassini-familien lægger sig et sted midt imellem de moderne og de traditionelle producenter, hvilket vil sige, at der er fokus på kompleksitet, elegance og dybde, men også lidt moderne fedme og sødme ved hjælp af bl.a. små fade til lagringen.
Det er Luciano Sancassini, der tager sig af vinmageriet, mens bror Vittorio er nidkær i sin pleje af vinmarkerne, der i øvrigt dyrkes økologisk

vm01 Antice Terre, Amarone Balancen er i særklasse og ligeså duften, der er overvældende kompleks med både strejf af tørret frugt, mandler og ristede noter fra fadet. Lakrids, espresso og pibetobak blander sig i eftersmagen. Eminent!
vm02 Antice Terre, Ripasso Saftig, sødmefuld frugt med noter af sveskeblommer og kirsebær, et rygstød af bitterkakao og espresso og lidt tobak i finalen. Elegant, kompleks og harmonisk.
vm03 Antice Terre, Ripasso Magnum. Saftig, sødmefuld frugt med noter af sveskeblommer og kirsebær, et rygstød af bitterkakao og espresso og lidt tobak i finalen. Elegant, kompleks og harmonisk.
 

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring