Om Dupont, Pays d’Auge, Frankrig

Familiefirmaet Domaine Dupont tilhører den eksklusive elite, når det kommer til såvel traditionel cider som elegante calvados. Med en utroligt ren, frugtig og kompleks stil varetager de en æblebaseret verdenskulturarv, der viser, at selvom man ikke dyrker druer, kan man stadig konkurrere i eliten.

Dupont har siden slutningen af 1800-tallet lavet både cider og Calvados – Etienne Dupont, der i dag har overladt førersædet til sin søn Jérome, har skubbet kvalitetsbarren op til toppen. I dag står Dupont for fænomenal Calvados og et sortiment af cidere, der ikke har det mindste med sodavand at skaffe!

 

du01 Dupont, Cidre Bouche Eric Asimov, New York Times: “First among my favourites is the Dupont Cidre Bouché…” Virkelig æblekarakter! Liflig, sprød, elegant. Perfekt til retter med gris
du02 Dupont, Cidre BIO Årgangscider, der nærmest opfører sig som vin med stor kompleksitet, lækker bitterhed og en læskende, sprød smag. Prøv fx til bløde oste.
du03 Dupont, Juice de Pomme Peillant 2011.Det lykkelige ægteskab mellem fyldig frugt og mineralitet.
du07 Dupont, Calvados Fine min.3 år på fad. Frisk og frugtig med gyldenlys farve. Blød og rig.Jason Wilson, Washington Post, skriver: “My favorite affordable calvados…”
du08 Dupont, Calvados Reserve min. 4 år på fad. Lys ravfarvet med masser af frisk, grønt æble, blomster og mynte. Høj kompleksitet. En virkelig elegant calva!
du09 Dupont, Calvados VSOP Æblegrød med vanille, citronskal og pære gemmer sig i denne perle. Lag på lag af lækre nuancer gemmer sig i denne enestående harmoniske calvados.
du10 Dupont, Calvados +12 Ans Over 12 år på fad! Mahognifarvet, dyb, noter af æblegrød, vanille, nyristet kaffe og figen. En calva i mesterklassen!
du11 Dupont, Calvados Vintage Dupont laver formidable VINTAGE CALVADOS, altså Calva fra et enkelt høstår, som familien skønenr er af så høj kvalitet, at den ikke skal blandes med andre calvaer. Selvsagt laves disse vintage ikke hvert år, men er enestående flotte calvaer med en kompleksitet, man næppe skulle tro kunne komme fra æbler…..

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring